Velkommen til SPOR

I SPOR finder du datidens døgnrapporter. Det er et digitalt arkiv over Politiets Efterretninger fra 1867-1890, som er lavet af historikere på Aalborg Universitet.

I slutningen af 1800-tallet nedskrev politiet efterretningerne, når folk kom i berøring med dem. Bladene blev derefter sendt rundt til alle politistationer i hele landet. Vi er i en periode, hvor politiet blev mere og mere, som det er i dag. De fik øget kontrol og overblik over den danske befolkning. SPOR er derfor politiets øjne på de befolkningen. Vi hører ikke, hvordan personerne selv oplevede det.

SPOR består af tre værktøjer, som du kan bruge til at gå i politiets fodspor i jagten på kriminelle og udsatte borgere.

I Udforsk livsbaner kan du få indblik i menneskenes ofte lange liv på kant med loven. Hvornår blev de efterlyst og arresteret? Hvordan beskrev fængslet dem og deres kriminelle løbebane? Her kan du klikke dig igennem over 30.000 mænd og kvinders liv.

I Søg i materialet kan du se, hvem politiet havde i deres søgelys. Det er også et kighul ind i, hvem de kriminelle var. Hvordan så de ud, og hvilket tøj havde de på? Var det blot bekymrede pårørende, der manglede deres forsvundne familiemedlem, eller havde personen begået en forbrydelse? Mon du kan finde din tipoldemor eller -far, eller én fra din by?

Til sidst er der Find forsvundne ting, som er et blik ind i datidens tyverier. Du kan se, hvad tyvene stjal, og derigennem se, hvilke ting var værdifulde.

Så dyk ned i de mange menneskeskæbner i SPOR og find gadedrenge, vagabonder, vaneforbrydere, gemene tyveknægte, seksuelle afvigere, fattige, registrerede sexarbejdere og uidentificerede lig.