Husk din kildekritik!

Denne hjemmeside tilgængeliggør tekster, som stammer fra Politiets Efterretninger for årene 1867–1890. I udforskningen af livsbaner inkluderes desuden information fra såkaldte stamruller vedrørende indsatte i fængslerne Vridsløselille, Horsens Tugthus, samt Christianshavns Kvindefængsel.

Det er vigtigt at have for øje, at de to kildetyper er skabt under vidt forskellige omstændigheder og med forskellige formål. Politiets Efterretninger var et såkaldt politiblad, som havde til formål at videredele informationer fra den ene politikreds til den anden. Det var informationer vedrørende arrestationer, løsladelser, tyverier samt efterlysninger af både mennesker og forsvundne genstande. Fra midten af 1870erne og frem findes også optegnelser over kvinder, der blev registreret som sexarbejdere. Det gør i mange sammenhænge, at kildens informationer har en relativt høj troværdighed – det var informationer, der skulle tjene ordensmagten, og de var skabt som netop autoritativ information. Stamrullerne fra de nævnte fængsler har været til internt brug med henblik på at administrere befolkningen bag fængselsmurene. Informationerne her gjorde det muligt at holde styr på, hvordan og hvorfor de indsatte skulle straffes – både i forhold til den konkrete dom, men også i kraft af en vurdering af deres forhenværende levemåde. Det har den konsekvens, at kilderne herfra typisk rummer flere subjektive vurderinger af de indsatte, som nok ofte ikke vil stemme overens med den virkelighed fangerne selv oplevede.

Når man læser kilderne, er det vigtigt at huske, at slutningen af 1800-tallet var en tid, som var præget af et anderledes økonomisk og socialt hierarki, end det vi kender i dag. Mange af de mennesker, der optræder i materialet, begik forbrydelser på grund af økonomisk pres. Andre handlede af frygt for social udskammelse – som det f.eks. kunne være tilfældet med kvinder, som fødte i dølgsmål. Politiet – og for den sags skyld også fængslerne – blev forstået som samfundets revser og beskytter af det bedre borgerskab, og deres papirspor tenderer derfor til en negativ holdning om de mennesker, de beskriver.

På tværs af platformens værktøjer optræder kilderne i former, som bryder med deres originale materialitet og kontekst. Det var i samtiden ikke tænkt, at de forskellige kildetyper skulle læses sammen. Når man søger, kan man let få det indtryk, at det man finder, optræder hyppigere, end det faktisk gjorde. På platformen er 23 års optegnelser sammenstillet, men i kildernes samtid fandtes de på enkelte ark eller i adskilte protokoller, skabt side for side. Linkningen af personer er desuden foretaget computationelt, og fejl vil forekomme, når man går livsbanerne igennem. Begge pointer er vigtige at være opmærksom på i læsningen.

Måske er det allervigtigste at huske, at de mennesker, du vil møde i materialet ikke selv har valgt at optræde her. Når vi tilgængeliggør livsforløb, fratager vi også disse menneskers ret til at blive glemt. Og vi fremstiller deres liv ved hjælp af et kildemateriale, som havde en overvejende negativ holdning til dem. Når vi alligevel holder på, at det er meningsfuldt, skyldes det, at disse menneskers livsforløb kan kvalificere vores forståelse for samfundsudviklingen i slutningen af 1800-tallet. I en tid hvor politiet ofte tænkes som et fundament for nutidens tillidssamfund, og hvor anden halvdel af 1800-tallet forstås med afsæt i demokratiets ankomst, er det ikke uvæsentligt at blive mindet om, hvordan mødet med staten så ud for de titusindvis af mennesker fra samfundets bund, som vi her møder på kanten af den herskende orden. Vi håber, at vi med materialet giver disse historier lov til at blive læst fra mange vinkler.