Kiøbenhavns Kongelig allene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger

Link til fritekstsøgning: https://hislabaau.shinyapps.io/Adresseavisen/

Udgivelsessted: København

Periode dækket: 1759-1804, 1807, 1817, 1822, 1827, 1832, 1837
Da kvaliteten af affotograferingen falder dramatisk omkring 1805, stoppede vi den kontinuerlige digitalisering og fokuserede på enkelte nedslag senere i serien, hvor kvaliteten igen finder et meningsfuldt leje.

Digitaliseret: Januar 2023 - Juni 2025

Digitaliseret af: Camilla Bøgeskov og Johan Heinsen

Billedproveniens: LOAR

Version: 1.0

Præcision af tekstgenkendelse

Beregnet præcision af tekstgenkendelsen (ordniveau) pr. tekst måned for måned. Linjerne angiver median samt øvre og nedre kvartil.

Kendte udfordringer, der forårsager ujævn præcision:

  • Tidlige årgange gør flittigt brug af initialer, der driller layoutsegmenteringen.

  • Årgangene fra 1795 og frem er grimt affotograferet. Præcisionen på tekstgenkendelsen er derfor mangelfuld.

Forklaring af datasættets kolonner

  • text: Indeholder den identificerede tekst. Teksten er segmenteret. Algoritmen er designet til at transkribere bogstavret og tekstsøgninger skal indrettes derefter. Det er denne variabel, der søges i via søgeknappen. Søgefeltet godtager regex.

  • id: Dette er et unikt id for den givne tekst. Vær opmærksom på, at disse id’er opdateres for hver udgave af datasættet.

  • dato: Datoen for udgivelsen i formatet år-måned-dag.

  • pwa (= predicted word accuracy): Denne kolonne indeholder en beregnet score for præcisionen på tekstgenkendelsen. Værdierne rangerer mellem 0 og 1.

  • vis lignende tekster: Her har du mulighed for en alternativ filtrering, der viser en given teksts 25 nærmeste slægtninge i avisen. Slægtskabet er udregnet på baggrund af teksternes placering i et semantisk rum skabt via en encoder-model (https://huggingface.co/JohanHeinsen/Old_News_Segmentation_SBERT_V0.1) og Facebook Artificial Intelligence Similarity Search (https://faiss.ai/index.html).

  • link: her kan du gå til den oprindelige affotografering, der er tilgængelig i Mediestream.